Serie A blev skudt igang i weekenden og AS Roma var på besøg hos Verona i sæsonens første kamp. Kampen endte 0-0, men efterfølgende er Roma blevet taberdømt 0-3, efter de har lavet en administrativ brøler.

Klubben havde nemlig glemt at registrere spilleren Amadou Diawara i truppen til kampen og han måtte derfor ikke spille. Han startede dog inde og spillede 89 minutter af kampen. Midtbanespilleren var registreret på Roma’s U22 hold sidste sæson, men da han fyldte 23 denne sommer, skulle han registreres på seniorholdet, hvilket han aldrig blev.

Roma argumenterede med at det ikke havde indflydelse på slutresultatet, men det argument købte det italienske fodboldforbund ikke og de har nu derfor taberdømt Roma 0-3.