Norge — Ståle Solbakkens comeback efter 25 års tørke
Norge er sportslig årets fortælling i Skandinavien. Sidste gang Norge spillede en kamp ved en international slutrunde var den 21. juni 2000 — 0-0 mod Slovenien ved EM i Holland og Belgien, et resultat, der ikke var nok til avancement. Siden har norsk fodbold været gennem en ørken af kvalifikationsfiaskoer, nær-misser og skuffende afslutninger. 25 år er gået, og endelig er de tilbage.
For dansk fodboldinteresse er Norges landstræner særlig interessant. Ståle Solbakken er navnet, alle danske fodboldfans kender — manden bag flere FC København-mesterskaber, en karismatisk personlighed, der gennem mange år har sat sit præg på Superligaen som først spiller og siden træner. Han er nu i sin anden landstrænerperiode hos Norge, og han har leveret det, hverken hans forgængere eller han selv første gang formåede: VM-kvalifikation. Otte sejre i otte kvalifikationskampe. 37 scorede mål — et snit på 4,6 mål per kamp. Det er ikke bare en kvalifikation, det er en demonstration.
Trupmæssigt er Norge bygget om to verdensklasseprofiler. Erling Haaland er Manchester Citys målmaskine og en af verdens to-tre farligste angribere — han satte rekord med 16 mål i selve VM-kvalifikationen, en stat, der placerer ham blandt de mest produktive angribere i kvalifikationsfodbold nogensinde. Martin Ødegaard er Arsenal-kaptajn og holdets kreative motor, der binder midtbanen til offensiven. Omkring dem har Solbakken samlet en trup med Sander Berge i midten, en defensiv kerne fra Bundesliga og Premier League, og en pragmatisk taktisk struktur, der skifter mellem 4-2-3-1 og 4-3-3 alt efter modstander.
Sportsligt er Norges udfordring at oversætte kvalifikationsformen til præstationer mod stærkere modstand. Mod Frankrig er de underdogs, mod Senegal er det åbent, og mod Irak bør de vinde. En andenplads kræver, at Norge vinder mod Senegal — det er gruppens reelle skæbnekamp.
Senegal — Afrikas magtfaktor
Senegal er Afrikas mest etablerede topnation. De vandt Africa Cup of Nations i 2022 (Egypten på straffespark i finalen), de har en trup næsten udelukkende fra de bedste europæiske ligaer, og deres VM-rutine vokser for hver slutrunde. I 2018 røg de ud i gruppespillet på fair play-point (en af de mærkeligste exits i VM-historien). I 2022 nåede de ottendedelsfinalen. I 2026 er ambitionen kvartfinalerne.
Truppen er stadig forankret om Sadio Mané — efter sit Bayern München-eventyr og skiftet til Saudi Arabien er han ikke længere i den absolutte verdenstop, men han er stadig en spiller, der kan afgøre kampe på de største scener. Omkring ham er Idrissa Gueye, Krépin Diatta, Boulaye Dia og Nicolas Jackson en gruppe af Premier League- og Ligue 1-profiler, der giver Senegal både fysik og teknik. Træneren Aliou Cissé fortsætter med den disciplinerede tilgang, der har defineret senegalesisk fodbold gennem to slutrunder.
Senegal kommer ind i Gruppe I med en realistisk forventning om at gå videre — enten som toer eller treer. Den fysiske og taktiske forskel mellem Senegal og Irak er stor, og mod Norge er det åbent. Mod Frankrig er Senegal en kendt modstander (de mødte hinanden i en VM-prøvekamp i 2002, hvor Senegal lavede sensationen i åbningskampen) — og det er et opgør, hvor Frankrig altid skal være på vagt. Vores vurdering: Senegal som "går videre fra gruppen" via en mulig treerplads er gruppens største value-spil, fordi markedet underprissætter den nye treerregels betydning.
Irak — Mesopotamia-løverne tilbage efter 40 år
Irak er gruppens mest fascinerende historie efter Norge. Det er kun anden gang nogensinde, Irak deltager ved et VM — første gang var i Mexico 1986, hvor de tabte alle tre gruppekampe under svære politiske forhold. Nu, 40 år senere, er Mesopotamia-løverne tilbage efter at have vundet det interkontinentale playoff over Bolivia og Surinam i marts 2026.
Trupmæssigt er Irak en blanding af spillere fra de irakiske og asiatiske ligaer med enkelte profiler i Europa. Holdets stjerne er angriberen Aymen Hussein, der i kvalifikationen var afgørende i flere kampe, og truppen domineres af spillere, der gennem år har dannet en taktisk velorganiseret enhed. Træneren Jesús Casas — en spanier, der tidligere har trænet flere klubber i La Liga — har bygget holdet om defensiv stabilitet og disciplineret pressing.
I Gruppe I er Irak klar outsider mod alle tre modstandere. Bookmakerne handler dem som klart svageste hold, og det er svært at se realistiske scenarier, hvor de slår Frankrig, Senegal eller Norge over 90 minutter. Men en spændende detalje fra den franske presse: Frankrig og Irak har **aldrig mødt hinanden** i fodboldhistorien, hverken i venskabskampe eller officielle kampe. Den 22. juni i Philadelphia bliver dermed et helt blankt blad i historiebogen — og for Irak en mulighed for at sætte et aftryk, der vil blive husket uanset resultatet.
Favoritter og value i Gruppe I
Gruppe I er den hårdeste pulje i hele turneringen, men også den, hvor value-jagten har klarest struktur. Frankrig som gruppevinder er det sikre, men kort prissatte spil. Den reelle value findes i andenpladsen, i treer-scenariet, og i specialmarkederne omkring Haaland, Mané og Mbappé.